Barnet i Fokus
Lej en leder og Specialpædagogisk rådgivning
Interimledelse
- Lej en leder
Interimledelse – hvad får I ud af at vælge mig?
Når I vælger mig som interimleder, får I mere end blot en midlertidig løsning. I får en erfaren leder, der fra første dag skaber overblik, ro og fremdrift – og som aktivt bidrager til at styrke både organisationen og hverdagen på skolen.
✔Hurtig effekt
Jeg skaber overblik, ro og retning fra første dag – uden lang
indkøringsperiode.
✔ Erfaring med komplekse
opgaver
Jeg er vant til at lede i perioder med forandringer, pres og usikkerhed og kan
håndtere både faglige og organisatoriske udfordringer.
✔ Fokus på mennesker og drift
Jeg balancerer tydelig ledelse med nærvær og respekt – og har samtidig blik
for, at hverdagen skal fungere.
✔ Stærk pædagogisk faglighed
Med solid erfaring inden for specialpædagogik sikrer jeg fokus på kerneopgaven:
børn og unges trivsel og læring.
✔ Fremdrift – ikke stilstand
Opgaver bliver fulgt til dørs, beslutninger bliver truffet, og udviklingen
holdes i gang.
✔ En leder, der gør en
forskel
Når jeg forlader opgaven, står skolen mere afklaret, styrket og klar til næste
skridt.
Som interimleder er jeg en aktiv og integreret del af ledelsesteamet. Jeg tager ansvar, træffer beslutninger og følger opgaver helt til dørs – samtidig med at jeg holder den øvrige ledelse orienteret og inddraget.
Mit mål er, at I står stærkere, mere afklarede og bedre rustet, når interimperioden afsluttes.
Udtalelse
"Hun møder medarbejderne præcis dér, hvor deres behov er. Hun tager fat om opgaver og udfordringer og er eminent til at holde fast, skubbe afsted, følge til dørs og afslutte opgaver – samtidig med at hun hele tiden holder resten af ledelsen opdateret.
Jeg vil på alle måder anbefale
Dorthe, hvis man som ledelse, team eller gruppe har behov for en kompetent
leder i en periode."
– Pia Fårbæk Jokumsen, Skoleleder, Tørring Skole, Hedensted Kommune
Kontakt mig hvis I har brug for en interimleder på fuld- eller deltid, kortere eller længerevarende.
Jeg tilbyder en uforpligtende samtale og arbejder i hele Danmark.
Specialpædagogisk rådgivning til skoler og daginstitutioner - med Barnet i Fokus
Udvikling af autisme- og ADHD-venlige læringsmiljøer i almenområdet - hjælp til børn og unge i mistrivsel, skolefravær, autisme og ADHD
Mange forældre og skoler ønsker, at flere børn med særlige behov kan trives og udvikle sig i almenmiljøet, uden at gå på kompromis med læring, fællesskab eller trivsel. Det kræver specialpædagogisk viden, struktur og samarbejde – og her kan Barnet i Fokus hjælpe.
Jeg hjælper skoler og daginstitutioner med at udvikle forstærket undervisningsmiljøer, hvor både børn, medarbejdere og forældre oplever retning, mening og sammenhæng.
Jeg tilbyder:
- Udvikling af læringsrum og mellemformer i almenområdet
- Struktur og visuelle rammer, der skaber ro og forudsigelighed
- Teamudvikling og fælles fagligt sprog
- Støtte til samarbejde med forældre og kolleger
- Oplæg, workshops og praksisnær mesterlæring
- Rådgivning om skolefravær – fra fravær til bæredygtigt fremmøde
- Sparring til lærere og pædagoger – tæt på praksis
Et eksempel fra praksis
Som ekstern konsulent på Landsbyordningen Voerladegård har jeg hjulpet skolen med at skabe inkluderende læringsmiljøer for elever med særlige behov.
"Vi har med Dorthe fundet vores igangsætter og motor for udviklingsprojektet – fagligt velfunderet og med en sikker hånd i arbejdet med elever, forældre og personale. Hendes hands-on tilgang har skabt en stejl læringskurve og bæredygtige mellemformer."
Hun tilføjer:
"Dorthe er handlingsorienteret, lyttende og meget tillidsvækkende for medarbejdere, ledelse, elever og forældre.
Hun brænder for at gøre en forskel for både barnet og medarbejderen og har en fin fornemmelse for, hvornår hun skal trække sig, så vi kan stå på egne ben."
– Merete Kristensen, Skoleleder Landsbyordningen Voerladegård, Skanderborg Kommune
"Både forældre, medarbejdere og samarbejdspartnere har oplevet en kompetent og professionel konsulent, der har taget skolen og dens opgave på sig – og gjort en mærkbar forskel."
- Pia Fårbæk Jokumsen, Skoleleder Tørring Skole, Hedensted Kommune
Formålet er enkelt:
At bringe specialpædagogisk viden tættere på almenområdet, så skoler får redskaberne til at skabe læringsmiljøer, hvor alle børn kan høre til.
Kontakt mig, hvis jeres skole ønsker sparring eller udvikling af inkluderende forstærket undervisning som er autisme- og ADHD-venlige læringsmiljøer.
Ledelsesrådgivning
– Styrk retning, følgeskab og praksis
Som skoleleder eller pædagogisk leder har du ansvar for både retning, relationer og resultater. Jeg tilbyder målrettet ledelsesrådgivning, der hjælper dig med at skabe tydelighed, engagement og udvikling i din organisation.
Gennem sparring, refleksion og konkrete værktøjer omsætter vi dine strategiske mål til praksis. Fokusområder kan være:
- Tydelig ledelse af medarbejdere
- Styrket samarbejde i ledelsesteamet
- Sammenhæng mellem værdier og hverdag
- Implementering af pædagogiske indsatser, der kan mærkes
Hvad du får ud af rådgivningen
✔ Retning og følgeskab: Skab klarhed og engagement i dit lederskab
✔ Kommunikation: Lær at kommunikere klart, motiverende og tydeligt
✔ Forandringsledelse: Lede forandringer med ro og overblik
✔ Fokus på børn: Fastholde børns trivsel og læring – også i en travl hverdag
Min rådgivning er handlingsorienteret og tæt på din praksis.
Erfaring fra praksis
"Dorthe har været ekstremt professionel som coach i
udviklingen af min lederrolle. Hun formår at sætte tingene i perspektiv og
udfordrer de svære dele af ens egen ledelse. Hun hjælper med at se tingene
tydeligt og fra en ny vinkel."
– Carsten Sommergreen, Viceleder, Børneby Nord, Norddjurs Kommune
Kontakt mig for en uforpligtende samtale om, hvordan jeg kan støtte dig i din ledelsesopgave.
Forstærket undervisning
Forstærket undervisning i almen - Når flere børn skal lykkes dér, hvor de hører til
Flere skoler står i dag med en kompleks opgave:
At skabe læringsmiljøer, hvor også børn med autisme, ADHD, angst og
begyndende skolefravær kan trives, deltage og lære i almen.
Med forstærket undervisning bliver det muligt at organisere undervisningen, så flere børn kan blive en del af fællesskabet med den støtte, de har brug for.
Hvad er forstærket undervisning?
Forstærket undervisning er en organiseret mellemform i almen, hvor specialpædagogisk viden og støtte er en vedvarende del af undervisningen.
Det kan fx være:
- almenklasser med en særlig organisering
- hold med tættere voksenstøtte
- fleksible løsninger for elever, der i perioder har brug for noget andet
Fælles er, at indsatsen tager afsæt i almen med fokus på deltagelse frem for adskillelse.
Hvorfor er det vigtigt?
Når undervisningen forstærkes med blik for elever med fx autisme, ADHD og angst:
- forebygges og reduceres skolefravær
- øges elevernes mulighed for at deltage i undervisningen
- skabes mere ro, struktur og forudsigelighed
- styrkes trivsel og relationer
- oplever medarbejdere større handlekraft
- får forældre større tryghed
Men det kræver tydelig retning – ellers risikerer mellemformer at blive utydelige eller i værste fald ekskluderende.
Fra organisering til praksis
Forstærket undervisning er ikke kun en struktur – det er praksis:
- Hvordan møder vi elever med angst i opstarten af skoledagen?
- Hvordan støtter vi elever med ADHD i at fastholde deltagelse?
- Hvordan skaber vi forudsigelighed for elever med autisme?
- Hvordan arbejder vi systematisk med at forebygge skolefravær?
Det er her, forskellen skabes.
Barnet i Fokus
I Barnet i Fokus hjælper jeg skoler med at omsætte forstærket undervisning til en meningsfuld og bæredygtig praksis.
Vi arbejder praksisnært med:
- udvikling af mellemrumsfunktioner og mellemformer
- struktur og visuelle støtter i læringsmiljøet
- fælles faglig retning og sprog
- konkrete greb, der virker i hverdagen
- Forankre indsatsen gennem praksisnær mesterlæring
Vil I styrke jeres indsats i almen?
Forstærket undervisning er en mulighed.
Men det er i hverdagen, den gør en forskel.
👉 Når den lykkes, bliver det ikke bare en organisering, men en måde at forebygge skolefravær og skabe deltagelse for flere børn.
Kontakt mig for en uforpligtende samtale!
